Det sensitive menneske

Sensitivitet er en gave. Og en forbandelse. Alt efter, hvordan man forvalter den. Men uanset, så er det afgørende, at vi kender og forstår den, så den bliver en medspiller og ikke en modspiller...

Nogle kalder sensitivitet særligt sensitive. Andre højsensitive. Jeg kalder det blot sensitivt.

Sensitivitet er en gave og en forbandelse. I virkeligheden er det ikke sensitiviteten i sig selv der er afgørende for, om vi får velsignelsens gave eller forbandelsens udfordring. Men hvorledes vi forholder os til de sensitive træk.

For der ligger nogle opgaver i sensitiviteten, som vi skal tage på os og som er afgørende for, hvilket liv vi får som sensitiv. Sensitivitet er ikke patologisk, altså noget sygt, som skal kureres. Sensitiv er noget man er, fra fødslen. Og et træk inden for normalområdet. Det betyder, at sensitiviteten er en medvirkende dimension, i det at blive menneske. Dannelsesprocessen hen mod, at blive et helt menneske. Stærkt og sensitivt, på en og samme gang.

En dannelsesproces består af afvikling og udvikling, så man skærer sig til, i forhold til at leve i overenstemmelse med sine sensitive træk. For det sensitive stiller krav om, at vi forholder os aktivt hensynstagende til de forudsætninger, der ligger i det sensitive.

Citat “Hos det lille barn opleves det at være anderledes, som at være forkert. Denne forkerthedsfølelse kan hænge ved, langt op i voksenalderen.”

Mange sensitive har hele livet følt sig anderledes. Især hvis barnet er dumpet ned i en familie, hvor det sensitive ikke er til stede eller er dulmet bag fx alkoholmisbrug.
Anderledes følgesvend er forkerthedsfølelsen, fordi vi finder os selv, og føler os rigtige, når vi spejler os i andre og finder os selv der. Men hvad, hvis der ingen ligesindede var at spejle sig i?

Der opstår det, vi psykodynamisk kalder “den forkerte zygote”. Zygoten er stedet, hvor ægcelle og sædcelle smelter sammen. Den forkerte zygote er barnet, der dumper ned i en familie, hvor det ikke kan finde ligesindende og hvor følelsen af, at være det forkerte barn, det ombyttede barn, det fremmede barn, står stærkt.

Mange sensitive kan genkende fortællingen om den forkerte zygote. Og følelsen af, at være meget anderledes end omgivelserne. Følelsen af, at være uden for, overfølsom, forkert, svag, dum ligger lige under overfladen. Øjenåbneren er, at ca. 20% af den voksne befolkning har sensitive træk, så er der ligesindede nok, hvis man kikker efter de rigtige steder. Men det kræver, at man ved, hvad man skal se efter. Og derfor kan det at indse, at man altid har været sensitiv og derved er anderledes, være en kæmpe lettelse.

At være sensitiv er ikke noget man er blevet, men noget man er født som. Fra starten af er man udstyret med et nervesystem, der opfanger flere indtryk og bearbejder samme, på et dybere plan. Den sensitive persons sansesystem opfanger mange flere informationer, end den ikke-sensitive person.

Det sensitive er ikke en diagnose, da alle mennesker har disse træk, i større eller mindre grad. Man kan sige, at sensitive menneske har trækkene i fremtrædende grad. Så der er altså 20% af den danske befolkning, der bærer sensitiviteten i en grad, så de vil være mærket af det. I mange tilfælde er de sensitive træk en berigelse for personen, men hos mange unge er det sensitive vanskeligt, fordi man endnu ikke har gennemgået den dannelsesproces der skal til, for at leve i overenstemmelse med sine sensitive behov og begrænsninger. Følelsen af, at være anderledes og derved forkert, kan være overvældende, for det unge menneske.

Det sensitive har en tendens til at løbe i familier, hvilket betyder at der ses en arvelighed. Mange sensitive kan pege på forældre eller bedsteforældre, som har sensitive karakteristikas. Da sensitiviteten er medfødt, har den været til stede gennem hele personens liv, og den sensitive vil kunne genkende sine sensitive træk, helt tilbage fra tidlig barndom. Der er en tendens til, at de sensitive træk intensiveres med alderen, da personens psykiske ressourcer til at kompensere for sensitiviteten mindskes. Man løber bogstaveligt talt tør for Duracell. Man kan sige, at ungdommen og midaldrende er de livstider, hvor de fleste rammes på deres sensitivitet.

Ligeledes kan der ske yderligere neural sensibilisering med tiden, hvis personen udsættes for store belastninger. Den sensitive person bør ikke forveksles med den neurale følsomhed, der kan opstå senere i livet grundet belastningstilstande eller psykiatriske tilstande. Symptomerne på, at man ikke forvalter sin sensitivitet, eller er blevet udtrættet, så sensitiviteten er blevet forstærket, er almindelige psykiatriske symptomer som depression, angst og stresstilstande. Angst kan dog være en livslang følgesvend til sensitiviteten,

Årsagen er, at mange sensitive oplever at blive overvældet af de mange indtryk og rigtig megen angst er overstimuleringsreaktioner. Sansesystemet overvældes og reagere derfor med symptomer på, at skulle væk fra situationen. Desværre lærer vi tidligt, at opføre os pænt, og blive i situationer, hvor det i virkeligheden er for overvældende og derved overstimulerende. Desuden er der en tendens til fejltolkninger, hos mange sensitive.

citat “ofte er det man sanser korrekt. Men den betydning, man tillægger sansningerne, er ikke korrekt.”

Sensitive opfanger ofte alverdens små informationer i omgivelserne og det kan svært at finde hoved og hale, i alt det man opfanger. Fx sanses stemninger hos andre mennesker Stærkt, men samtidig fejltolkes disse, da intensiteten af den andens følelser, mærkes så stærkt i en selv, så det føles som om den er rettet mod den sensitive selv. Vi kalder det at være selvhenførende. Man tillægger sansningerne en betydning, der fører dem hen mod en selv. Det kan især hos unge medføre socialangst og en overfølsomhed over for andres udtryk.

citat “Som sansebærer er man ofte i tvivl, da verdensoplevelsen stammer fra det diffuse og ikke fra tankens rationelle og lineære logik.”

Som sensitiv er man ”sansebærer” hvilket betyder, at man bærer sine fortællinger gennem det sanselige. Det betyder blandt andet, at en sensitiv fortæller vil dvæle ved de sansepåvirkninger der var I en oplevelse, hvilket kan irritere den ikke-sensitive, da det bliver for ukonkret. Man kan sige, at man erfarer verden fra to forskellige ståsteder, som er ligeværdige. Men væsentforskellige.

Forskellen viser sig i følsomheden overfor hændelser, som den ikke-sensitive finder uden betydning. Denne forskel i verdensopfattelse kan medføre en oplevelse hos den sensitive af, at være overfølsom. Nogle sensitive udvikler som konsekvens af dette, en forkerthedsfølelse og fremmedgjorthed, overfor det normale samfund. Fremmedgjorthed kan give sig udslag i depressioner, samt i en magtesløshed overfor at deltage i aktiviteter og der er en tendens til isolation. Man kan som alternativ til tabet af livsenergi, blive rebelsk og opsøge subkulturer, der lægger vægt på sensitive værdier. Andre lægge låg på deres sensitivitet ved hjælp af alkohol eller stoffer.

Fremmedgjortheden er derfor vigtig at tage vare på, da den sensitive kan fjerne sig fra andre, for at bevare sig selv intakt. Der ses dog også en modsat bevægelse, hvor et sensitivt menneske gør sig selv hård, for at beskytte sig mod at mærke skammen over egen svaghed.

citat “I skammens lys, forveksles sårbarhed ofte med svaghed. Hvor sandheden er, at sårbarhed er den største styrke af alle.”

Kulturelt set opfatter vi svaghed som skamfuldt og desværre forveksles sensitivitet og sårbarhed ofte med svaghed. Derfor er det sensitive ofte pakket ind i en forkerthedsfølelse og skygger for, at der er tale om en almindelig overstimulering af fysiske sanseindtryk, som er almindelig hos sensitive. Overstimuleringen betyder, at fx sollys kan opleves enormt stærkt, ligesom mam kan opleve stresssymptomer i meget stimulitunge omgivelser, som indkøbscentre.

Følsomheden i sanseapparatet medfører ofte en særdeles stærk intuition. Noget der ikke værdsættes, i vores meget logiske og rationelle verden. Når jeg møder klienter har de ofte lagt afstand til deres intuition, da de sidder med en verdenserkendelse, som ikke bliver anerkendt og modtaget.

Kombinationen af det selvhenførende, overstimulerede og forkertehedsfølelsen medfører ofte en form for social tilbagetrækning og utryghed i sociale sammenhæng. Derfor kan man komme til at tro, at man er introverte, hvor man “bare” har brug for at trække sig fra de mange stimuli. Virkeligheden er, at mange sensitive er ekstroverte, men ikke kan holde til det over længere tid, uden at have plads til at bearbejde de mange indtryk. Selv har jeg altid kaldt mig hypersocial enspænder, men i dag bruger vi det mere stringente udtryk ambivert.

Der er mange eksempler på, hvorledes den sensitives dag adskiller sig fra den ikke-sensitives:

•Mange sensitive er dårlige til smalltalk og foretrækker mere dybe og personlige emner. Den sensitive person kan derfor virke overvældende personlig på en ikke-sensitiv, men trives rigtig godt med andre sensitive. Den sensitive har ofte en følelse af at være udenfor, eksempelvis på arbejdspladser og på studier.

•Mange sensitive har det yderst svært i længerevarende ferieperioder, hvis de har små børn, hvor de ikke har det nødvendige frirum til indre fordybelse og stilhed. Samme personer vil fungere dårligt i åbne kontorlandskaber eller i stimulitunge sammenhæng.

•Mange sensitive sanser de underliggende kommunikationsflader, der ligger i sociale sammenhæng og de påvirkes dybt af disse rørelser, der af ikke-sensitive opfanges som ubetydelige. Især mobning og uretfærdighed påvirker nogen sensitive stærkt..

•Mange sensitive bliver meget berørte af lidelsen i verden og hos andre. Samme sensitive kan som børn have haft store tanker om livet, døden og om hvordan menneske burde behandle andre.
•Mange sensitive er yderst følsomme overfor egne følelser af fiasko og fejl, hvilket betyder, at de reagere følelsesmæssigt, når de føler sig utilstrækkelige. Generelt kan man sige, at den sensitive person oplever følelsestilstande, både inden i sig selv og i relationer til andre, mere intense end den ikke-sensitive person. Derfor påvirkes den sensitive person mere af konflikter og uenighed end den ikke-sensitive, da de oplever følelserne forbundet med situationen meget mere intense. Dette kan være svært for den ikke-sensitive at forstå og sætte sig ind i.

Man kan være sensitiv på fem områder, men behøver ikke at være det på alle fem dimensioner. Nogle vil kunne genkende et eller to områder som dominante, andre vil finde sine sensitive træk i flere dimensioner. For store belastninger kan lede til overstimulering og intensivering af sensitiviteten, på netop dette område.

1: Sensitivitet på det fysiske/kropslige område kan betyde, at man reagerer stærkt på stimulanser som alkohol, sukker og kaffe. Der kan være tendenser til allergier og autoimmunologiske sygdomme som gigt. Der kan også være en lavere tolerancetærskel overfor medicin, så man oplever stærke bivirkninger selv ved små doser. Den fysiske sensitivitet kan afstedkomme at man overvældes af stimuli i omgivelserne dette kan være: Vejrskifte, lys, lyd, lugte, berøring, varme, kulde, ol. Nogle sensitive på overvældes af uorden og forandringer, som opleves som kaos. Den fysisk sensitive vil ofte være følsom overfor kropsfornemmelser som smerter, sult, tørst og mangel på søvn.
2: Sensitivitet på det sociale/mellemmenneskelige område: Personer der er sensitiv på det sociale plan, er meget fintfølende overfor andres følelser. De fornemmer ofte flere usagte og flygtige signaler i situationen. Sensitive på det område har en god indlevelsesevne og kan ”mærke” hvordan andre har det samt hvad de har brug for. Den sensitive kan have svært ved at skelne andres sindstilstande fra egne, da andres følelser opleves så stærkt, at de føles som ens egne. Social sensitivitet kan vise sig over for uretfærdighed, f.eks. mobning på arbejdspladser, diskrimination pga. race, køn eller tro, rovdrift på naturen eller dårlig behandling af dyr. Det kan være ekstra svært for sensitive personer at se indslag om fattigdom, krig, vold og katastrofer i nyhederne.

3: Sensitivitet på det personlige område betyder, at personens tankeliv, følelsesliv og forestillingsevne er meget intense og ofte overvældende. En sensitiv person i dette område, har ofte en blomstrende kreativitet, oplever sine følelser meget voldsomme og omskiftelige og har et rigt indre liv. Der er ofte levende drømme og tendens til dag-drømmeri. Forestillinger kan virke flyvske og kaotiske, fordi personen får mangeartede indtryk samtidigt.
4: Sensitivitet på det ideologiske område betyder, at personen kan have stærke ideer f.eks. om orden, retfærdighed, loyalitet eller næstekærlighed. Der kan være nogle ret strikse ideer omkring rigtigt og forkert. Disse tanker omkring samvær og levevis har ofte været til stede fra tidlig barndom.
5: Sensitivitet på det spirituelle område stammer fra, at den sensitive persons hjerne lettere producerer spirituelle oplevelser end normen. Alle mennesker kan få spirituelle oplevelser, via den rette påvirkning. Den sensitive persons hjerne er særlig påvirkelig overfor sådan påvirkning. Disse oplevelser kan give sig udtryk i eksempelvis: Forudsigelser, fornemmelse for engle, ånder eller andre dimensioner. Nogle sensitive personer har haft sådanne oplevelser igennem hele livet. Det er væsentligt at skelne sensitives spirituelle oplevelser fra psykotiske symptomer, og manglende respekt for overstimulering på dette område, kan føre til psykotiske og hallucinatoriske situationer.

som det kan fornemmes i det ovenstående er sensitivitet et tveægget skær. Det kan gå rigtigt godt. Eller helt galt. Men der ligger store ressourcer pakket ind i det sensitive. Generelt sanser sensitive mange nuancer i sig selv og i livet som helhed. Sensitive personer har et rigt dybt indre liv, med komplekse tankegange. De har let ved at se en sag fra flere sider og kan have meget stærke positive oplevelser af f.eks. forelskelse, begejstring, engagement m.v. Sensitive mennesker er hensyns- og omsorgsfulde, og har en stor indlevelsesevne. De foretrækker socialt samvær baseret på nærvær, gensidig respekt og loyalitet. Den sensitive person, har mange ressourcer og kompetencer i kraft af sin sensitivitet, når denne er erkendt og taget ansvar for. Når den sensitive formår at leve i overensstemmelse med sin sensitivitet, har de mulighed for at have:

• Åbenhed: Man kan have en naturlig åbenhed over for livets oplevelser og kan have meget dybe oplevelser med kunst, musik, natur, kærlighed og samvær med andre.

• Selvindsigt: Sensitive mennesker har tit en god selvindsigt. Det er en fordel når det gælder om at håndtere stress og arbejde med personlig udvikling.

• Kreativitet: Sensitive mennesker er ofte kreative og skabende. De går nye veje – det kan være på arbejdet eller hjemme.

• Evne til fordybelse: Sensitive kan holde opmærksomheden på et område i lang tid uden at kede sig. Evnen til fordybelse gør, at de tit kommer med et originalt bidrag inden for det felt, de er optaget af.

• Fleksibel tankegang: Sensitive mennesker er de typiske fritænkere. De lader sig sjældent begrænse af eksisterende normer og er i stand til at kombinere og integrere forskellige typer tænkning.

• Selvstændighed: Fordi sensitive adskiller sig fra flertallet, udvikler de tit en stærk selvstændighed, som de i løbet af deres liv bliver bedre og bedre til at udtrykke. De oparbejder evnen til at stå alene med deres holdning og gå en anden vej gennem livet end de fleste.

•Omhu og fokus på detaljer: På grund af den dybe bearbejdning af stimuli er sensitive ofte omhyggelige og har en god evne til at være opmærksomme på detaljer - inden for de områder, de er optagede af.
• Indlevelsesevne: Sensitive mennesker har som regel en dyb indlevelsesevne og en stor forståelse for andre, som de kan bruge i alle sociale forhold.
• Ansvarlighed: Sensitive er ansvarsbevidste både på jobbet og i privatlivet – og hvor de i øvrigt engagerer sig.
• Arbejdsomhed: Sensitive mennesker er vant til at anstrenge sig i en overstimulerende verden. De formår tit at opnå deres mål, fordi de er arbejdsomme.

Det lyder jo altsammen fint. Hvilket det også er, hvis der vel og mærket tages hensyn til det Sensitives behov: Den sensitive har behov for ro og hvile, da livet hurtigere kan forekomme overvældende. Det er vigtigt for disse mennesker at værdsætte følsomheden og respektere, at der i højere grad er brug for tilbagetrækning og ro. Det at forblive tro overfor sig selv og sine grænser er af afgørende betydning for personens velbefindende. Der kan være behov for struktur, forudsigelighed og regelmæssighed. Den sensitive person har fem udviklingsmuligheder, der skal forholdes til for at minimere overbelastning:

1. Fravalg – tilvalg: sensitivitet er ikke et problem under de rette betingelser. Under de forkerte betingelser derimod, kan sensitiviteten være en stor belastning. Det betyder, at det er i mødet mellem den sensitive og omverden udfordringen ligger. Det er kun den sensitive der kan definere hvilke vilkår, der skal være til stede så h*n kan fungere. Mærk efter hvilke stimuli, der vælter læsset, og hvilke der giver velvære og balance.
2. Håndtering & mestring: Den typiske sensitive person skal tilegne sig teknikker til afgrænsning, så overstimulation undgås i situationer, hvor miljøet ikke kan ændres, Den sensitive skal lære at mestre og håndtere de sensitive områder, der er mest fremtrædende hos personen. Fx lære at læne sig tilbage og blot observere, når fx sociale sammenkomster taler om emner, hvor den sensitive ikke føler sig tilpas eller ikke evner at deltage naturligt i konversationen.
3. Acceptere & rumme: Der findes ubehagelige stimuli, som hverken kan vælges fra eller gøre noget ved. Ved at acceptere og rumme disse, undgås følelsen af, at være et offer for de ydre omstændigheder. At acceptere og rumme det smertefyldte og ubehagelige i livet, skal ikke forveksles med opgivelse - der er stor forskel!
4. Overblik & klarhed: Det handler her om at forstå, hvilken af de tre andre tilgange, der er den bedste i den konkrete situation. Overblik og klarhed styrker skelneevne og hjælper til at leve med opmærksomhed og nærvær - og til at undgå en automatpilot indstilling, hvor du altid vælger den samme tilgang til sensitiviteten.
5. Indre fordybelse og daglig praksis: Via indre fordybelse og daglig praksis, hvor opmærksomheden trænes i at fæstne sig ved indre stilhed, og hvor kroppen trænes i at være afspændt og smidig, kan der opbygge en fysisk og psykisk robusthed, som påvirker alle områder af livet positivt. Det indre fokus opbygger en afgrænsning ud af til, og går det nemmere at færdes i stimulitunge miljøer. Mindfullnesøvelser anbefales derfor.

Hvis du arbejder med mennesker der er sensitive er du velkommen til at printe min beskrivelse ud og formidle den videre. Du kan også bruge dele af den i dine egne tekster eller andet, hvis det føles brugbart for dig. Anne Soelberg (artiklen er forfattet af mig I 2007, redigeret I 2010 og 2017 samt 2020).